Handels- og erhvervsperspektivet

Fra handels- og erhvervssiden blev kultur fremhævet som en central drivkraft for attraktive byer, bosætning og lokal økonomi. Kultur skaber aktivitet, identitet og liv i bymidterne, hvilket igen gør kommunen mere attraktiv for tilflyttere og virksomheder.

Der blev peget på, at kommunens relativt lave investeringer i kultur kan vise sig at være kortsigtede, fordi et aktivt kulturliv netop er en del af grundlaget for vækst og udvikling.

Samtidig blev der argumenteret for et tættere samarbejde mellem kulturaktører, handelsliv og byudvikling, så kulturen i højere grad bliver en integreret del af arbejdet med levende bymidter.

​

Kunstnerperspektivet
Kunstnere og professionelle kulturudøvere pegede især på samarbejde som den største udfordring og mulighed.

Flere fremhævede behovet for at udvikle en egentlig samarbejdskultur, hvor kulturaktører ikke blot markedsfører hinandens aktiviteter, men udvikler fælles projekter og nye formater på tværs af kunstarter, institutioner og målgrupper.

 

Kultur blev beskrevet som noget, der ikke blot leverer oplevelser, men også skaber fællesskaber, identitet og aktiv deltagelse. Kulturens værdi ligger derfor både i det, publikum oplever, og i de processer, hvor mennesker selv bliver medskabere.

Der blev også peget på behovet for stabile samarbejdsrelationer til kommunen og på nødvendigheden af at fastholde kulturpolitikkens retning, selv når organisatoriske forhold ændrer sig.

​

Kulturforeningernes perspektiv
Kulturforeningerne pegede næsten samstemmende på synlighed som den største udfordring.

Mange oplevede, at der foregår langt mere kultur i kommunen, end borgerne er klar over. Flere deltagere beskrev kulturlivet som en "velbevaret hemmelighed", hvor både borgere og tilflyttere ofte først sent opdager de mange tilbud.

 

Der blev efterlyst bedre fælles markedsføring, fælles kalendere og mere systematisk synliggørelse af kulturtilbuddene.

Foreningerne pegede også på behovet for at nedbryde de mange små "øer" i kulturlivet. Der blev argumenteret for mere praktisk samarbejde, fælles projekter og bedre udnyttelse af hinandens ressourcer.

 

Samtidig blev kultur fremhævet som et vigtigt redskab til at skabe sociale fællesskaber, frivillighed og lokal sammenhængskraft.

​

Medieperspektivet
Fra mediesiden blev det understreget, at kommunen ikke mangler kulturaktiviteter, men snarere fælles platforme, hvor aktiviteterne kan findes.

 

Der blev argumenteret for, at kulturlivet ofte kommunikerer i lukkede kredse, hvor eksisterende deltagere informerer hinanden, mens potentielle nye brugere aldrig opdager tilbuddene.

Synlighed blev derfor fremhævet som den vigtigste udfordring overhovedet.

 

Samtidig blev der advaret mod en kultur, hvor aktører undervurderer egne resultater. Selv mindre arrangementer kan være succeser, hvis de skaber værdi for deltagerne. Fortællingen om kulturlivet bør derfor være mere positiv og mere stolt.

​

Byudviklings- og ejendomsperspektivet
Fra byudviklingssiden blev kultur set som et centralt værktøj i udviklingen af attraktive bymiljøer.

Der blev argumenteret for, at detailhandel alene ikke længere kan skabe levende bymidter. Fremtidens byliv vil i højere grad være baseret på kultur, oplevelser, fællesskaber og nye anvendelser af eksisterende bygninger.

 

Samtidig blev Kulturscene.dk opfordret til at fungere som en samlet stemme og et "skubbeværktøj" over for kommunen, når det gælder kulturpolitik, kulturinvesteringer og udviklingen af fælles kulturelle mødesteder.

​

Perspektivet fra kommunens øvrige lokalsamfund
Deltagere fra kommunens øvrige byer og lokalområder understregede betydningen af at tænke hele kommunen med.

Der blev advaret mod, at kulturdebatten kommer til at handle for ensidigt om Haslev. Faxe Kommune består af flere forskellige lokalsamfund med egne styrker, traditioner og kulturmiljøer.

 

I stedet blev der argumenteret for en model, hvor Kulturscene.dk fungerer som et fælles netværk på tværs af kommunen og synliggør de særlige kvaliteter, der findes i de enkelte områder.

 

Mangfoldighed blev fremhævet som en styrke snarere end et problem.

 

Debatten viste således stor enighed om kulturens betydning og om behovet for større sammenhæng mellem de mange initiativer, der allerede eksisterer. Uenighederne handlede primært om organisering og prioritering – ikke om kulturens værdi.